Chili cheese tops

Mine søde drenge holder meget af at følge forskellige You-tuberes køkkeneksperimenter. Inspireret af en ung fyr, IQ, laver drengene i dag selv chili cheese tops efter anvisningerne på Youtube. Dog tog de selv initiativ til at starte projektet med at spise en hel gul chili…bare lige for at smage. Først 20 min. og adskillige glas vand og mælk senere, var de afkølet nok til at fortsætte madlavningen…imageimage

Lækre, saftige madpakkebrød.

Du skal bruge:

650 g hvedemel

450 g fuldkornshvedemel

250 g halvsigtet rugmel

200 g knuste hvedekerner

6 dl mælk

100 g gær

200 g margarine

2 æg

1 spsk salt

3 spsk sukker

Lun mælken og opløs gæren heri. Smelt margarinen og kom den i…pas på, den ikke er for varm. Tilsæt æg, salt, sukker og mel og bland til en jævn, let dej. Lad hæve i 30 min. Læg den hævede dej på et stykke bagepapir og rul den ud til bagepapirets størrelse, ca. 2 cm tyk. Læg dej og papir i en bradepande og skær den i 16 ensartede stykker. Laden hæve yderligere 30 min. Bag ved 185° varmluft i ca. 18 minutter. Velbekomme!

image

Tærte med hakket oksekød

Du skal bruge:

2 mellemstore løg

4 fed hvidløg

1 gul peberfrugt

500 g hakket oksekød

15 g stegemargarine

2 æg

2,5 dl mælk

4 skiver kommenost

4 cherrytomater

10 fetatern

1 tærtedej

1/4 tsk spidskommenpulver

Salt

Peber

 

Skær to løg i halve ringe. Knus 4 fed hvidløg. Skær en gul peberfrugt i 1 cm tern. Svits dette i margarine på en pande ved høj varme. Tilsæt salt, peber og ca 1/4 tsk spidskommenpulver. Bland to æg, 2,5 dl mælk og 4 skiver finthakket/ revet kommenskæreost i en skål. Skær 4 cherrytomater i skiver. Lav en tærtebund eller brug en færdiglavet. Læg tærtebunden i en Ø 26 cm tærteform. Kom kødblandingen, ca 10 fetatern og de skiveskårne tomater i tærtebunden og tilsæt æggemassen. Bag ved 175° varmluft i ca 35 min. Velbekomme!

image