Du skal passe din have

image

 

 

 

 

 

 

En digtsamling af Lola Baidel, som jeg stødte på i min ungdom. Bogen er en fin lille samling ukomplicerede og letforståelige digte, som jeg i weekenden fandt frem og genlæste med stor fornøjelse.

Men inspirationen kom egentlig andetsteds fra. Jeg tænker ofte over livet og kommer til nogle nye tankebaner, som inspirerer mig til at gribe hverdagen an med ny energi. Weekendens strøtanke var et indre billede af, at vi som mennesker har en række forpligtelser og fornøjelser, som i deres helhed udgør vores hverdagsliv. Hvert område af vores hverdag kan betragtes som en have, som skal passes og plejes, så vi kan have glæde af de afgrøder, smukke blomster og livgivende energi, en have også kan byde på. Men hvis vi forsømmer vores haver, vil de gro til, der vil komme ukrudt og vildskud, og jo mere, vi lader stå til, jo hårdere arbejde skal der til for igen at kunne høste og nyde. Og jo flere haver, vi påtager os at passe, jo mere umuligt bliver det at nå det hele.

Med det i mente fik jeg, vha. Powerpoint, lavet den fineste oversigt over mine “haver” og de opgaver, der er i hver “have”, der samlet udgør en uges fornøjelser og forpligtelser. Nu kan jeg “Passe mine haver” med overblik, ro og energi, og høste frugterne og nyde.

Eksempler på “haver”:

Hjemmet

Børnene

Jobbet

Plus-aktiviteter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *